Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Er du blevet gift eller skilt i udlandet? Har du skiftet navn i udlandet? Dødsfald i udlandet.

Det er som udgangspunkt kommunerne, der vedligeholder oplysninger i CPR. Hvis du ønsker at få registreret en såkaldt hændelse i udlandet i CPR, skal du derfor kontakte kommunen og fremvise tilstrækkelig dokumentation herfor.

 

Du er bosat i Danmark

Hvis du bor i Danmark, men f.eks. bliver gift i udlandet eller skifter navn i udlandet, skal du give din bopælskommune besked herom. Dødsfald under et udlandsophold af en person, der boede i Danmark, skal ligeledes anmeldes til bopælskommunen.

For så vidt angår navneskift i udlandet, f.eks. ved indgåelse af ægteskab i udlandet, mens du bor i Danmark, skal du være opmærksom på, at dette ikke har retsvirkning i Danmark. Navnelovgivningen administreres af Ankestyrelsen.

 

Du bor i udlandet

Hvis du ikke bor i Danmark, men ønsker at få registreret i CPR, at du er blevet gift eller skilt i udlandet eller har skiftet navn, skal du sende dokumentation herfor til din sidste danske bopælskommune.

Dødsfald i udlandet registreres ligeledes af sidste danske bopælskommune mod dokumentation for dødsfaldet.