Herefter skal myndigheder, der anvender deres adgang til CPR i forbindelse med en selvbetjeningsservice på en offentlig tilgængelig hjemmeside, sikre, at brugere af denne selvbetjeningsservice kun kan initiere opslag i CPR efter at være blevet autentificeret med NemID, ligesom pågældendes personnummer skal være verificeret via Nets.
Følgende indsættes i vilkårene:
”Anvendes adgangen til CPR i forbindelse med en selvbetjeningsservice på en offentlig tilgængelig hjemmeside, skal myndigheden sikre, at brugere af denne selvbetjeningsservice kun kan initiere opslag i CPR efter at være blevet autentificeret med NemID, ligesom pågældendes personnummer skal være verificeret via Nets.”
CPR-kontoret skal understrege, at der med ændringen af vilkårene ikke sker tekniske ændringer i CPR-kontorets produkter, f.eks. CPR-Direkte.
CPR-kontoret, den 19. august 2014