Bestilling af kviktjek

CPR udtræk med aktuelle oplysninger om kunder, der frabeder sig henvendelser i markedsføringsøjemed.

En virksomhed, der ønsker at videregive kundeoplysninger til andre virksomheder til brug for markedsføring, skal undersøge i CPR, om kunden har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed.

Undersøgelsen sker i form af et udtræk fra CPR.

Virksomheden sender efter nærmere aftale med CPR-kontoret, herunder om kørselsdato, ind- og uddatamedie, oplysning om navn og adresse samt kunderelationsnummer (virksomhedens eget journal-/eller kundenummer) for de personer, der ønskes tjekket. Inddata skal overholde CPR-kontorets regler for inddataformat og medier.

CPR-kontoret returnerer hurtigst muligt de indsendte kunderelationsnumre på det aftalte medie.

Hvert kunderelationsnummer vedhæftes en af følgende svarkoder: 1) personen identificeret og med markedsføringsbeskyttelse, 2) personen identificeret og uden markedsføringsbeskyttelse, eller 3) personen ikke identificeret.

Udtræk - bestillingsblanket til kviktjek.doc