Orientering vedrørende folkeregistrering - 2002/3

Publiceret 25-06-2002
Orienteringsbrev

Orientering om ny vejledning om folkeregistrering pr. 1. juli 2002 og om ændringer i forhold til tidligere vejledning.

Ændringer i den nye folkeregistreringsvejledning i forhold til den tidligere folkeregistreringsvejledning.

Vejledning nr. 89 af 23. juni 2000 om folkeregistrering afløses pr. 1. juli 2002 af en ny vejledning, vejledning nr. 51 af 13. juni 2002 om folkeregistrering. I det følgende omtales de væsentligste ændringer. Sidetal henviser til særtrykket af den nye folkeregistreringsvejledning.

1. Anonyme adoptioner 
Når det ved en fødsel vides, at et barn skal bortadopteres anonymt, må der aldrig lokalt - af hospitalet, ministerialbogsføreren eller kommunen - ske indberetning af fødslen / trækkes et personnummer. CPR-kontoret skal i stedet have besked om fødslen. Se kap. 2, afsnit 1.1. (s. 5)

2. Indførelsen af Den Nye Kirkebog (DNK) - administrative personnumre 
I modsætning til tidligere kan der tildeles personnumre (administrative personnumre) til alle børn, som fødes i Danmark, uanset moderen ikke er folkeregistreret her i landet. Det samme gælder for en person, som ikke er folkeregistreret i Danmark, hvis vedkommende dør her i landet, eller hvis vedkommende indgår som hovedperson i en kirkelig handling. Endelig skal der ske tildeling af administrativt personnummer ved registrering af et dødfødt barn. Det bemærkes, at en person, som tildeles et administrativt personnummer, ikke skal bopælsregistreres i Danmark, medmindre betingelserne herfor efterfølgende opfyldes. Se kap. 2, afsnit 1.1. (s. 5)

Kommunerne skal i øjeblikket ikke tildele administrative personnumre. Disse tildeles enten af hospitalet eller af ministerialbogsføreren.

3. Flere positioner til registrering af navne 
Der er sket en udvidelse af antallet af positioner til registrering af navne. Se kap. 2, afsnit 2.2. (s. 7)

4. Ændrede regler for anvendelsen af notatfelterne 
Der er fastsat nye regler for anvendelsen af felterne 'kommunale notater'. Notat 1, 2 og 5-24 kan således nu alle benyttes af bopælskommunen efter eget ønske, idet der dog kun må registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen af kommunens opgaver. Det er ikke længere muligt for en kommune at foretage notater om en person, som ikke aktuelt er registreret i denne kommune. Se kap. 2, afsnit 2.9. (s. 9)

5. Præcisering af udtrykkene 'bopæl' og ' fast opholdssted'
Afsnittet om bopæl / fast opholdssted er udbygget, så det fremgår, at der med bopæl' i § 6, stk. 1, sigtes til 'et hjem'. Se kap. 3, afsnit 2. (s. 10)

Det fremgår endvidere nu, at udtrykket 'fast opholdssted' omfatter to forskellige situationer: 1) Hospitaler, institutioner og lign., hvor en person, som ikke har nogen anden bolig til rådighed, opholder sig fast, samt 2) en egentlig bolig, som vedkommende ikke benytter som sit hjem, men hvor vedkommende opholder sig og overnatter i et sådant omfang, at det må siges at være vedkommendes hovedopholdssted. Se kap. 3, afsnit 2. (s. 11)

6. Forsvundne personer, som giver sig til kende  
Med hensyn til personer, som giver sig til kende, og derfor ikke længere skal være registreret som forsvundne, er det præciseret, at disse skal stå registreret uden fast bopæl i deres sidste bopælskommune, medmindre de har fået en ny bopæl eller et fast opholdssted, jf. § 6, stk. 1 eller 2. Det gælder også, selvom vedkommende opholder sig rundt omkring i en anden kommune, så længe vedkommende ikke opholder sig på en bestemt adresse i denne anden kommune i et sådant omfang, at vedkommende kan blive folkeregistreret der, jf. § 6, stk. 1 eller 2. Se kap. 3, afsnit 3. (s. 11)

7. Opstramning med hensyn til valg mellem flere boliger
Afsnittet om valg mellem flere boliger (herunder mellem helårsboliger og sommerhuse) er omskrevet. Der er tale om en mindre opstramning af praksis, idet det nu kræves, at en bolig for at kunne indgå i en afvejning efter § 7, skal være en egentlig bolig, som er indrettet således, at man kan opholde sig på stedet hele døgnet, og at boligen skal stå til rådighed for vedkommende. Endvidere kræves det, at boligen reelt anvendes af vedkommende i et vist omfang. Endelig kræves det, at vedkommende selv angiver at benytte begge boliger. Se kap. 3, afsnit 4. (s. 11-12)

8. Registrering af børn 
Afsnittet om registrering af børn er udbygget, således at det fremgår, at længerevarende ophold uden for hjemmet, som skyldes lønnet beskæftigelse, uddannelse, privat plejeforhold eller offentlig (frivillig eller tvangsmæssig) anbringelse, skal registreres som en flytning til den pågældende nye adresse. Se kap. 3, afsnit 5. (s. 12)

Endvidere er det tilføjet, at børns ophold på en anden adresse end den hidtidige adresse under en opbrudsfase eller ferieperiode i nogle tilfælde skal betragtes som et midlertidigt fravær fra den hidtidige adresse, som ikke kan danne grundlag for registrering af en flytning efter § 8, stk. 1. Se kap. 3, afsnit 5. (s. 12-13)

Desuden er det tilføjet, at i situationer, hvor det ikke er muligt at fastslå, om et barn har haft sit hovedophold hos den ene eller den anden forælder i en periode, må barnet forblive registreret på den hidtidige adresse. Se kap. 3, afsnit 5. (s. 13)

Endelig er det tilføjet, at en byretsdom, som tillægger den ene forælder den fulde forældremyndighed, i nogle situationer ikke har retsvirkning, før den er stadfæstet af landsretten. Se kap. 3, afsnit 5. (s. 13).

9. Tvangsflytninger  
Afsnittet om tvangsflytninger er omskrevet. Navnlig henvises til underafsnittene om oplysninger fra private, observationer og kontrolbesøg, som gengiver indholdet af ministeriets orienteringsbrev af 30. august 2001 til kommunerne om kontrolredskaber i bopælssager. Se kap. 3, afsnit 7.4. og 7.6. (s. 15-17)

Endvidere anbefales det, at de muligheder, som fremgår af CPR-lovens § 10, stk. 2, som udgangspunkt udnyttes fuldt ud i alle tvangsflytningssager, og at en kommune i en tvangsflytningssag både undersøger forholdene på den adresse, hvor vedkommende selv oplyser at opholde sig, og på den adresse, hvor kommunen formoder, at vedkommende opholder sig. Se kap 3, afsnit 7.1. (s. 14)

Det fastslås endelig, at en kommune ikke i en bopælssag kan anmode politiet om at foretage undersøgelsesskridt, f.eks. rette henvendelse til en borgers nabo eller arbejdsgiver, i det omfang kommunen ikke selv kan foretage sådanne undersøgelsesskridt i medfør af CPR-loven. Se kap. 3, afsnit 7.3. (s. 15)

10. Elektronisk anmeldelse af flytning
Det er præciseret, at kommunen ved anvendelse af elektroniske selvbetjeningssystemer til anmeldelse af flytninger har ansvaret for, at uvedkommende ikke får adgang til CPR´ s oplysninger, og at det er rette person, som indgiver flytteanmeldelsen. Se kap. 4, afsnit 1. (s. 17)

11. Høring af ikke-medflyttende forælder 
Det er tilføjet, at de procedurer, som fremgår af § 13, stk. 2, også skal følges, hvis en kommune modtager en anmeldelse af et barns flytning til udlandet, uden at en hidtil samboende forælder har underskrevet anmeldelsen. Se kap. 4, afsnit 2. (s. 18)

12. Udenlandske diplomater og lign., som får EF / EØS-opholdsbevis 
Det er præciseret, at eksterritoriale personer, som ikke kan folkeregistreres, jf. § 18, stk. 1, heller ikke kan registreres, selvom de får et EF- / EØS-opholdsbevis. Se kap. 4, afsnit 3. (s. 20)

13. Afbrydelse af udlandsophold  
Det er præciseret, at det ikke kan kræves, at opholdet her i landet skal opfylde indrejsebetingelsen i § 16, stk. 1, det vil sige at opholdet er over 3 måneder, før det afbryder udlandsopholdet. Se kap. 6, afsnit 1. (s. 21)

14. Fortsat registrering i Danmark ved kortere udlandsophold 
Fortolkningen af reglerne om fortsat registrering i Danmark ved ophold i udlandet er blevet lempet. Bestemmelsen i § 24, stk. 1, 4. pkt., vedrører den situation, at en person har sit primære ophold i udlandet i en periode på 6 måneder eller derunder, og opretholder sin hidtidige bolig til fuld rådighed. Udtrykket 'en bolig' i § 24, stk. 1, 4. pkt., skal nu forstås på samme måde som 'en bolig' (= 'et hjem') i § 6, stk. 1, og § 9. En person, som opretholder fuld rådighed over f.eks. en husbåd, vil således som noget nyt kunne forblive registreret i Danmark, uanset ophold i udlandet i 6 måneder eller derunder. Endvidere vil en person som noget nyt kunne forblive registreret i Danmark, hvis vedkommende opretholder fuld rådighed over f.eks. et hotelværelse eller lign., under forudsætning af, at der er tale om en bolig, dvs. 'et hjem', i § 6, stk. 1`s, forstand. En registrering på et fast opholdssted i § 6, stk. 2`s, forstand vil dog fortsat ikke kunne opretholdes ved ophold i udlandet. Tilsvarende vil en registrering i et sommerhus, som ikke er godkendt til helårsbeboelse, fortsat ikke kunne opretholdes. Se kap. 6, afsnit 1. (s. 21)

15. Danske diplomater og lign., som folkeregistreres i nordisk land 
Det er fastslået, at den internordiske folkeregistreringsaftale har forrang frem for CPR-lovens § 24, stk. 5-6, idet personer udsendt af den danske stat til et nordisk land, som efter sin nationale folkeregistreringslovgivning registrerer disse personer som tilflyttet, skal registreres som udrejste af Danmark. Se kap. 6, afsnit 2. (s. 22)

16. Liste over kreditoplysningsbureauer 
Ministeriet vil ikke længere udsende lister over kreditoplysningsbureauer, som er blevet meddelt tilladelse af Datatilsynet. Der henvises i stedet til Datatilsynet eller Datatilsynets hjemmeside. Se kap. 12, afsnit 3. (s. 25)

17. Forældelse af fordringer 
Kommunernes opmærksomhed henledes nu på, at hvis et krav på en forfalden fordring er over 5 år, kan kravet være forældet. Se kap. 12, afsnit 3. (s. 26)

18. Klage over manglende ligestilling
Det er tilføjet, at der er adgang til at påklage overtrædelser af CPR-lovens § 52, stk. 2, 3. pkt., til Ligestillingsnævnet. Se kap. 15, afsnit 1.1. (s. 29)

19. Kun klage til ministeriet over  afgørelser 
Det er præciseret, at der er en række situationer, hvor der ikke er klageadgang til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, fordi der ikke træffes en egentlig afgørelse efter CPR-loven. Se kap. 15, afsnit 1.1. (s. 29)

20. Klage over registreringer, som er ældre end to år
Det er præciseret, at § 10, stk. 1, og § 12, stk. 6, 2. pkt., i nogle tilfælde forpligter en kommune til at behandle en henvendelse fra en person om dennes registrering, som er mere end 2 år gammel. Der er imidlertid ikke adgang til at klage over en afgørelse vedrørende en ældre registrering til ministeriet, medmindre en kommune i den forbindelse træffer afgørelse om at ændre registreringen. Se kap. 15, afsnit 1.2. (s. 29)

 

21. Ingen udpantningsret for bøder efter CPR-loven 
Det er præciseret, at bøder efter CPR-loven ikke er tillagt udpantningsret, og der vil således ikke kunne ske inddrivelse ved de kommunale pantefogeder af bøder, som er vedtaget af den pågældende, men som ikke bliver betalt. Til gengæld vil der i vidt omfang kunne ske oversendelse til politiet. Se kap. 15, afsnit 2. (s. 30)

 

22. Ændring af fødselsdato for nordiske statsborgere 
Det er tilføjet, at CPR-kontoret f.s.v.a. en nordisk statsborger, som oprindeligt har haft en ikke-nordisk nationalitet, ofte har brug for at se den pågældendes sagsakter i Udlændingestyrelsen. Derfor bør ansøgeren samtidig med anmodningen om ændring af fødselsdatoen indsende et samtykke til, at CPR-kontoret kan indhente disse sagsakter. Se bilag 1, afsnit 5.1. (s. 33)

 

23. Registrering af vielse 
Kommunerne opfordres til at notere i CPR, at de har vejledt en person om betydningen af, at vedkommende registreres som gift uden at have forevist dokumentation herfor. Det gælder dog ikke, hvis vielsen fremgår af opholdstilladelse / -beviser eller er indberettet af udlændingemyndighederne. Se bilag 1, afsnit 5.4.1. (s. 35)

 

Som noget nyt er omtalt pligten til at orientere en part ved registrering af udenlandsk ægteskab alene på den anden parts anmodning. Se bilag 1, afsnit 5.4.1. (s. 35)

 

24. Bilag om de forvaltningsretlige regler og sagsbehandlingen 
Bilag 3 er et nyt bilag, som mere generelt gennemgår de sagsbehandlingsskridt og forvaltningsretlige regler, som kommunerne skal iagttage, når de træffer en afgørelse efter CPR-loven, både i sager om registrering, herunder registrering af bopæl, og i sager om videregivelse af oplysninger til private. Se bilag 3 (s. 41-47).

 

Som noget nyt er afgørelsesbegrebet, partsbegrebet, oplysningspligten efter persondataloven og høringspligten nærmere beskrevet. Endvidere er indsat et afsnit om bevisvurdering og opsættende virkning af klage.

 

Herudover kan bilaget fungere som en samlet oversigt over de sagsbehandlingsskridt, som bør gennemgås eller overvejes i enhver afgørelsessag efter CPR-loven (en 'huskeliste') , idet der i kronologisk rækkefølge er henvist til de regler i hhv. forvaltningslov, offentlighedslov, persondatalov og CPR-lov, som regulerer sagsbehandlingen.