.gif)
Kapitel 23. CPR-lovforslaget
Efter langvarige forhandlinger vedtoges Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Dette direktiv, som skulle være gennemført i national ret inden 3 år, stillede krav til den danske registerlovgivning, herunder også til folkeregistreringslovgivningen. Arbejdet med at få revideret lovene om private registre og om offentlige myndigheders registre iværksattes ved, at Justitsministeriet nedsatte et udvalg, som efter adskillige møder afgav Betænkning nr. 1345/1997 om Behandling af personoplysninger, hvori var indeholdt et forslag til en ny lov til erstatning for de to nævnte registerlove.
I Indenrigsministeriet fandt man det hensigtsmæssigt, når folkeregistreringsloven alligevel skulle ændres på grund af EU-direktivet, da at udarbejde et forslag til en helt ny lov til erstatning for den gamle, som stadig bar spor af 1924-loven.
Det var således et ønske i lovteksten at få fastlagt f lest muligt af de bestemmelser på folkeregistreringsområdet, som hidtil for størstepartens vedkommende havde været fastsat administrativt. Den oprindelige begrundelse for disse vide bemyndigelser til ministeren til administrativt at fastsætte reglerne var, at den rationalisering af folkeregistervæsenet der igangsattes i 1968 med indførelsen af CPR, måtte foregå gradvis og til dels afhængig af den tekniske udvikling og indførelsen af moderne teknik på andre områder. Efter 30 års erfaringer på området var denne begrundelse ikke længere aktuel.
Hertil kom, at på et af de få punkter, hvor selve folkeregistreringsloven havde fastlagt retstilstanden præcis, nemlig privates adgang til at modtage oplysninger fra CPR, føltes loven meget rigoristisk, og mange private med et rimeligt ønske om at få adgang til CPR's oplysninger havde måttet afvises.
Derfor udarbejdede Indenrigsminsteriet på baggrund af erfaringerne med de administrativt fastsatte regler og efter forhandlinger med myndigheder og private med særlig interesse i CPR et udkast til en ny CPR-lov, som i vinteren 1997 blev sendt til udtalelse hos en bred kreds af berørte, herunder samtlige ministerier. Dette CPR-lovudkast afventede, at Justitsministeriet i folketingssamlingen 1997/98 fremsatte sit forslag til lov om behandling af personoplysninger til afløsning af de to registerlove, før det kunne fremsættes for Folketinget. En ond skæbne ville, at fremsættelsen af lovforslaget om behandling af personoplysninger trak ud så længe, at Statsministeren nåede at udskrive valg til Folketinget den 11. marts 1998. Det blev derfor besluttet, at fremsættelse af CPR-lovforslaget skulle udskydes til starten af folketingsåret 1998/1999.
Da det således i marts 1998 stod klart, at den nye CPR-lov ikke kunne nå at blive vedtaget og træde i kraft, inden EU-direktivet skulle være gennemført i dansk ret, måtte Indenrigsministeriet i hast udarbejde et mindre ændringsforslag til folkeregistreringsloven, således at denne kom i overensstemmelse med direktivet. Ved ændringsforslaget indsatte man i folkeregistreringsloven bestemmelser om CPR's formål, registrering af oplysninger i CPR, videregivelse m. v. af oplysninger fra CPR til offentlige myndigheder og private samt om folkeregistrenes udveksling af oplysninger med de nordiske registreringsmyndigheder.
Lovforslaget blev fremsat den 1. april 1998 og blev efter en velvillig behandling i Folketinget vedtaget ved tredjebehandling den 19. juni samme år.
Det CPR-lovforslag, der fremsattes den 7. oktober 1998, var baseret på endnu en høringsrunde i august 1998 af et lovudkast, som var tilrettet efter de udtalelser m. m., der var kommet efter høringsrunden i december 1997.
Forslaget blev efter Folketingets førstebehandling henvist til Kommunaludvalget, hvor det – efter at der var stillet og besvaret en række spørgsmål – fortsat befandt sig, da Folketinget gik på ferie i slutningen af maj måned 1999.
Indenrigsministeriet vil derfor straks ved folketingsårets begyndelse i oktober måned 1999 genfremsætte lovforslaget i uændret form, bortset fra nogle få ændringer, som den stedfundne folketingsbehandling har givet anledning til.
Lovforslaget vil indeholde reglerne for opbygningen af Det centrale Personregister (CPR) på grundlag af personnumre samt reglerne for tildelingen af disse. Forslaget fastlægger endvidere, hvilke oplysningstyper, der kan registreres i CPR om den enkelte.
De indholdsmæssige regler for de forskellige oplysningstyper er reguleret af anden lovgivning, bortset fra reglerne for registreringen af borgernes bopæl. Disse regler – kerneområdet for folkeregistreringen – fastsættes derfor også i lovforslaget. Der gives hér kommunalbestyrelserne nogle udvidede beføjelser til fra offentlige myndigheder og private at få de oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsernes stillingtagen til de bopælssager, der giver anledning til tvivl.
Lovforslaget indebærer en forbedret beskyttelse for den, som ønsker dette, mod videregivelse af oplysninger fra CPR. Der foreslås herudover ingen afgørende ændringer i borgernes grundlæggende rettigheder og pligter på disse områder.
I øvrigt må der henvises til lovforslaget og bemærkningerne hertil.
Endelig giver lovforslaget en udtømmende regulering af den udnyttelse, offentlige myndigheder og private kan gøre af de registrerede oplysninger i CPR. Der foreslås herunder en udvidelse af kredsen af private, der kan få adgang til CPR's oplysninger og en mindre justering af de oplysningstyper, private kan få udleveret. Der vil imidlertid fortsat være snævre rammer for de oplysningstyper, der kan videregives til private.
Samlet skal lovforslaget skabe den rette balance mellem på den ene side hensynet til borgernes privatliv og personlige integritet og på den anden side hensynet til at effektivisere den offentlig administration og det private erhvervsliv.
Der vil med lovforslaget fremover kun være behov for administrativt at fastsætte uddybende bestemmelser om folkeregistrering på nogle ganske få områder.
