Logo
Top banner
[ Om cpr.dk ] [ Oversigt ] [ Kontakt ] [ Abonnement ]
Søgning på enkelt ord
DU ER PÅ:Forside > Produkter Avanceret søgning
<< Tilbage

Anvendelse af CPR Direkte på hjemmesider
CPR-kontoret Dato: 31/05/2012

Til alle virksomheder, som har integreret CPR Direkte på deres hjemmesider i forbindelse med kundeoprettelse eller lign.

Der har i de seneste dage i medierne været omtale af en kommerciel hjemmeside i telebranchen, hvor uvedkommende kan have haft mulighed for, ved gentagne indtastninger af valide personnumre og navn, at få bekræftet sammenhængen mellem disse oplysninger.

I den anledning skal CPR-kontoret indskærpe vilkårene for brugen af CPR Direkte, hvorefter følgende gælder:

”Anvendes adgangen til CPR i forbindelse med elektronisk selvbetjening, skal kunden sikre, at uvedkommende ikke herigennem kan få adgang til CPR-oplysninger eller få bekræftet eller afkræftet en eventuel sammenhæng mellem et navn og et CPR-nummer. Tilbagemeldinger på indtastede data skal således være af en karakter, der ikke afslører resultatet af en validering mod CPR.

CPR-kontoret kan opsige aftalen om dataleverancer fra CPR med øjeblikkelig varsel i tilfælde af overtrædelse af de fastsatte vilkår”

CPR-kontoret tillader fortsat anvendelsen af CPR Direkte på kommercielle hjemmesider, men skal generelt opfordre til, at validering af nye kunder og medlemmer mv. sker gennem brug af NemID.

Udskriv denne side
CPR prik Finsensvej 15 prik 2000 Frederiksberg prik TLF: 7226 9735 prik FAX: 7226 9742 prik E-POST: CPR@CPR.DK