Det Centrale Personregister (CPR) blev oprettet den 2. april 1968 på grundlag af de gamle folkeregisterkort. CPR er herefter løbende blevet udviklet og har gennemgået en række ændringer for at forbedre dataindholdet i CPR.

CPR skal derfor anvendes og forstås ud fra opbygningen af systemet og den udvikling, systemet har gennemgået, samt baggrunden for de registrerede data.

Reglerne om CPR fremgår af CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009). Du kan finde loven på www.cpr.dk under punktet ”lovstof” på forsiden. I bilag 1 til loven findes en oversigt over de data, som er registreret om den enkelte i CPR.

Det er ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor, der skal rette eventuelle fejl og mangler i dine data. Ved eventuelle fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, skal du rette henvendelse til din kommune eller til den myndighed, der har konstateret eller registreret oplysningen, f.eks. sognet eller statsforvaltningen. Du skal medbringe nødvendig dokumentation for at få rettet fejl og mangler.

Se svar på de oftest stillede spørgsmål til registerindsigten nedenfor:

1.      Markering af datoen som usikker
2.      Ukendt myndighed
3.      Navn
            -    Feltet ”adresseringsnavn”
4.      Tidligere adresser
5.      Slægtskabsforhold – forældre og børn
6.      Personnumre på forældre, børn, og nuværende og tidligere ægtefælle
         eller registeret partner
7.      Stilling
8.      Statsborgerskab og datoen 23. september 1991
9.      Fødselsregistreringssted
10.    Personnummerabonnementer

1. Markering af datoen som usikker

Ved registrering af data i CPR kræver systemet, at der registreres en dato vedrørende oplysningerne.

En usikkerhedsmarkering af datoen betyder, at der ikke forelå den fornødne dokumentation for datoens korrekthed ved registreringen.

De oplysninger, der blev registreret i CPR ved oprettelsen i 1968, vil almindeligvis være markeret som usikre, da de er ført ind i CPR fra de gamle folkeregisterkort.

Hvis datofeltet for en oplysning i CPR først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet, vil der også være en usikkerhedsmarkering. F.eks. er datofeltet vedrørende statsborgerskab først indført i CPR den 23. september 1991, og alle, der på denne dato var danske statsborgere, har derfor af tekniske hensyn denne dato registeret for statsborgerskabet med en usikkerhedsmarkering. Se mere om statsborgerskab og datoen 23. september 1991 nedenfor under punkt. 8.

Hvor selve oplysningen og datoen for oplysningen er registreret samtidig, men der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen og datoen, er der også indsat en usikkerhedsmarkering for datoen. Hvis en person f.eks. ikke har kunnet fremvise den fornødne dokumentation for sit udenlandske ægteskab, er vielsesdatoen markeret som usikker.

Usikkerhedsmarkeringen har alene systemmæssig betydning.

2. Ukendt myndighed

En del oplysninger er registreret i CPR med angivelse af hvilken myndighed, der har taget stilling til den pågældende oplysning.

En myndighed fremstår som ukendt i systemet, hvis myndighedsfeltet først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet.

En myndighed er også registreret som ukendt, hvor selve oplysningen og myndigheden er registreret samtidig, men der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen om myndighed. Dette gælder f.eks. ved registrering af et ægteskab indgået i udlandet, hvor ægteskabet ikke er dokumenteret overfor den registrerende myndighed.

For personer, der er født, før CPR blev etableret i 1968, fremstår myndigheden som ukendt på en del af de oplysninger, der blev ført ind i CPR fra de gamle folkeregisterkort. Dette skyldes, at myndigheden for så vidt angår en del af oplysningerne ikke var registreret på de gamle folkeregisterkort.

3. Navn

Sognene i Danmark registrerer navne og navneændringer. Familiestyrelsen, der administrerer navnelovgivningen, er klageinstans for sognenes afgørelser efter navnelovgivningen.

Du skal være opmærksomhed på, at der kan være forskel på dit juridiske navn og et eventuelt adresseringsnavn i CPR.

Se om navnelovgivningen og navnemyndighederne på familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk.

Feltet ”adresseringsnavn”

1. Adresseringsnavn

CPR danner automatisk et såkaldt adresseringsnavn, der er dit fulde juridiske navn, medmindre dette er for langt. Du har ret til ved henvendelse til din bopælskommune at få ændret dit adresseringsnavn. Adresseringsnavnet skal altid indeholde dit efternavn og mindst ét fornavn skrevet fuldt ud.

Offentlige myndigheder og private virksomheder, der får leveret oplysninger fra CPR, modtager almindeligvis både det juridiske navn og adresseringsnavnet, men der er ingen pligt til at anvende adresseringsnavnet.

2. Adresseringsmellemnavn

Før ændringen af navneloven den 1. april 2006 kunne du, når du var gift, få indsat din ægtefælles mellemnavn eller dit ”eget efternavn” foran dit efternavn i adresseringsnavnefeltet, et såkaldt adresseringsmellemnavn. ”Eget efternavn” var efter den tidligere navnelov dit seneste efternavn erhvervet på andet grundlag end ægteskab.

Et adresseringsmellemnavn, der er registreret i CPR før 1. april 2006, forbliver registreret i CPR i adresseringsnavnefeltet, indtil du får ændret dit navn eller anmoder din bopælskommune om at få adresseringsmellemnavnet slettet.

Et adresseringsmellemnavn er ikke et navn, du bærer efter navnelovens regler.

Ønsker du, at dit adresseringsmellemnavn skal indgå i dit juridiske navn, skal du ansøge om en navneændring hos dit bopælssogn. Er du fødselsregistreret i Sønderjylland, skal du ansøge i den kommune, hvor du er fødselsregistreret, uanset hvor du har bopæl nu. Har du bopæl i Sønderjylland men er født uden for Sønderjylland, skal du ansøge hos din bopælskommune.

I Familiestyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 9875 af 9. august 2007 kan du læse mere om adresseringsmellemnavne. Skrivelsen findes på www.familiestyrelsen.dk eller www.retsinformation.dk.

4. Tidligere adresser

Dato for tilflytning til en adresse registreres i CPR.

Ved etableringen af CPR den 2. april 1968 blev kun den aktuelle bopælsadresse registreret i CPR. Almindeligvis blev fødselsdatoen indsat som tilflytningsdato med en usikkerhedsmarkering, da systemet kræver, at datofeltet udfyldes, og da den konkrete tilflytningsdato kunne være forbundet med usikkerhed. (Om usikkerhedsmarkeringen se ovenfor under punkt 1.)

Først med virkning fra den 1. januar 1971 er tidligere adresseoplysninger gemt i systemet.

For personer født før den 1. januar 1971 er den adresse, du boede på på denne dato, den tidligst registrerede adresse i CPR. Det vil endvidere almindeligvis fremgå af CPR, at du har boet på denne adresse siden din fødsel. Dette er en følge af systemets daværende indretning og er ens for alle. Som følge af ministeriets praksis er det ikke muligt at få rettet dette.

Egentlige fejl i adresseregistreringer vedrørende perioden efter den 1. januar 1971 vil kun kunne rettes i det omfang, fejlen kan dokumenteres. I sådanne tilfælde skal der ske henvendelse til den kommune, hvor adressen er beliggende.

Det skal bemærkes, at hvis en tidligere registreret adresse ændrer navn eller kommunetilhørsforhold efter registreringen, så bliver navnet eller kommunetilhørsforholdet tillige ændret i CPR. Dette sker f.eks. ved kommunesammenlægninger. Alle adresser fremstår derfor med det aktuelle vejnavn og aktuelle kommunenavn. Baggrunden herfor er, at dette anses for mest hensigtsmæssigt i forhold til anvendelsen af data fra CPR i den offentlige administration.

5. Slægtskabsforhold – forældre og børn

Der er tilknyttet oplysninger om dine forældre og eventuelle børn til dine data i CPR. Slægtskabsoplysningerne registreres ved, at der knyttes en mor og en far til barnet via forældrenes personnumre. Eventuelle fejl i slægtskabsoplysninger i CPR findes derfor i barnets data.

Den myndighed, der har registreret barnets fødsel, kan rette en fejl i barnets slægtskabshenvisninger i CPR.

For personer født i Danmark rettes oplysningerne af barnets fødesogn, medmindre barnet er født i Sønderjylland. I sidstnævnte tilfælde rettes oplysninger af den kommune, hvor barnet er født.

For personer født i udlandet rettes oplysningerne af bopælskommunen.

En fejl i slægtskabsoplysninger kan skyldes, at slægtskabshenvisningen i perioden fra den 2. april 1968 til den 31. juli 1978 alene var udtryk for bofællesskab, og at der derfor ikke behøvede at være tale om et egentligt slægtskabsforhold. Et barn, der boede sammen med sin mor og hendes nye samlever eller ægtefælle, blev således registreret i CPR med morens nye samlever eller nye ægtefælle som far.

En manglende henvisning til en forælder kan skyldes, at man ved etableringen af CPR i 1968 kun registrerede slægtskab, hvis barnet var hjemmeboende og under 15 år. I perioden fra oprettelsen af CPR i 1968 og frem til den 31. juli 1978 blev slægtskabshenvisninger som udgangspunkt slettet, når barnet fyldte 15 år, flyttede hjemmefra, blev gift, eller hvis barnet selv fik et barn.

Den 31. juli 1978 overgik man til registrering af egentlige slægtskabsrelationer, der fastholdes, uanset om der er bofællesskab med forældrene.

Kirkeministeriet har som led i arbejdet med etablering af den elektroniske kirkebog i 2001-2003 foretaget kontrol og eventuel rettelse af slægtskabsoplysninger for personer registreret som født i Danmark (bortset fra Sønderjylland) fra 1960.

For personer født før 1960 rettes fejl i slægtskabsforholdene løbende, når de konstateres.

6. Personnumre på forældre, børn, og nuværende og tidligere ægtefælle eller registreret partner

Henvisninger til disse personer i CPR registreres rent teknisk kun ved henvisning til de pågældendes personnumre, hvorfor en registerindsigt på dig kun omfatter disse personnumre og ikke de pågældendes navne og adresser.

7. Stilling

Det er valgfrit, hvorvidt du ønsker at have en stillingsbetegnelse registeret i CPR. Ønsker du at få indsat, rettet eller slettet din stillingsbetegnelse i CPR, skal du rette henvendelse til din bopælskommune.

8. Statsborgerskab og datoen 23. september 1991

CPR blev den 23. september 1991 overført til et nyt it-system, og der blev samtidigt indført registrering af dato for en række oplysninger i CPR. De oplysninger, der den 23. september 1991 allerede var registreret i CPR uden angivelse af dato, fik tildelt datoen 23. september 1991 med en usikkerhedsmarkering.

Et af de felter, hvor man først den 23. september 1991 påbegyndte registrering af dato, var statsborgerskab. Hos alle personer, der den 23. september 1991 var danske statsborgere, er datoen derfor markeret som usikker og angivet som den 23. september 1991.

Datoen 23. september 1991 er således ikke udtryk for, at du ikke før dette tidspunkt var dansk statsborger, eller at statsborgerskabet ikke er officielt anerkendt før denne dato, men er alene udtryk for, at systemet kræver at der er indsat en dato.

Myndigheder, der anvender data fra CPR, er bekendt med baggrunden for, at datoen den 23. september 1991 optræder i systemet, og datoen har således ikke betydning, herunder i relation til f.eks. retten til pension.

Det er efter ministeriets praksis ikke muligt at få rettet datoen 23. september 1991 for statsborgerskabet eller at få fjernet usikkerhedsmarkeringen.

Om usikkerhedsmarkeringen se ovenfor.

9. Fødselsregistreringssted

Hvis dit fødselsregistreringssted eller din fødselsregistreringsmyndighed har ændret navn eller kommunetilhørsforhold, er dette tillige blevet ændret i CPR, således at stednavn og myndighedsnavn fremstår med de aktuelle navne. Dette sker f.eks. ved kommunesammenlægninger og sammenlægninger af sogne.

Reglerne om fødselsregistrering henhører under Kirkeministeriet.

10. Personnummerabonnementer

Myndigheder og virksomheder har efter CPR-loven adgang til at abonnere på oplysninger fra CPR.

Offentlige myndigheder har efter CPR-lovens § 31 ret til at modtage alle oplysninger fra CPR vedrørende en person, forudsat at myndigheden er berettiget til at modtage oplysningerne efter persondataloven.

Private virksomheder, foreninger mv. har efter CPR-lovens § 38 ret til at få leveret oplysninger fra CPR om en større afgrænset kreds af personer, som virksomheden på forhånd har identificeret enkeltvis enten via personnummer eller navn og adresse. Det er herudover et krav, at den private virksomhed er berettiget til at modtage oplysningerne efter persondataloven.

Det betyder i praksis, at en privat virksomhed kan abonnere på sine kunders oplysninger, når virksomheden har identificeret den enkelte kunde, og når den private virksomhed efter persondataloven kan godtgøre et sagligt formål med at abonnere på den enkelte kundes oplysninger. At virksomheden står i et løbende kreditforhold til dig kan eksempelvis være virksomhedens saglige grundlag for at abonnere på dine oplysninger. Dette gælder f.eks. dit teleselskab.

De oplysninger, som videregives til private virksomheder, omfatter kun en begrænset del af CPR’s dataindhold, nemlig ubeskyttede navne- og adresseoplysninger samt oplysning om stilling, markedsføringsbeskyttelse, død, forsvinden, udrejse og værgemål. Oplysning om personnummer videregives således aldrig.

Nedenfor nævnte abonnementer giver erfaringsmæssigt ofte anledning til spørgsmål:

Rigspolitiet abonnerer på et betydeligt antal personer, idet Rigspolitiet er ansvarlig for flere store registre, herunder Centralregistret for Motorkøretøjer og Det Centrale Kørekortregister.

Experian Servicebureau A/S udfører generel kreditovervågning for en lang række pengeinstitutter, finansieringsselskaber, kontokortselskaber, benzin- og olieselskaber og teleselskaber mv. Generel kreditovervågningen indebærer, at virksomheden, f.eks. et teleselskab eller en bank, har anmodet Experian Servicebureau A/S om at oplyse banken eller teleselskabet herom, hvis en kunde bliver registreret som dårlig betaler. Experian Servicebureau A/S modtager derfor oplysninger fra CPR for at kunne udføre denne opgave. At Experian Servicebureau A/S abonnerer på en persons oplysninger i CPR, er derfor ikke ensbetydende med, at den pågældende person er registreret med en betalingsanmærkning i RKI. Ved registrering af en betalingsanmærkning i RKI vil den pågældende person altid modtage et brev fra RKI.

Du kan læse mere om kreditovervågning og kreditoplysning på datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.

Bladkompagniet A/S er en virksomhed der omdeler adresserede aviser, magasiner samt fagblade og andet post til abonnenter og adressater i det meste af Danmark.

Mange virksomheder og myndigheder benytter servicebureauer til at drifte deres databaser. F.eks. benytter Undervisningsministeriet UNI-C som servicebureau, en række banker benytter SDC Udvikling, og de fleste kommuner benytter KMD A/S. I disse tilfælde modtager servicebureauet dine oplysninger på vegne af en myndighed eller en virksomhed, f.eks. din bank.

Hvis du ønsker at få oplyst, hvorfor en virksomhed eller offentlig myndighed abonnerer på dine oplysninger, kan du rette henvendelse til virksomheden eller myndigheden og bede dem om at forklare, hvorfor de abonnerer på dine oplysninger. Hvis virksomheden eller myndigheden ikke kan redegøre for, hvorfor de abonnerer på dine oplysninger, og dermed ikke kan godtgøre et sagligt formål med abonnementet, kan du bede virksomheden eller myndigheden om at opsige abonnementet. Det antages, f.eks. at være et sagligt formål, at virksomheden står i et løbende kreditforhold til dig. Dette gælder f.eks. dit teleselskab.

Hvis virksomheden eller myndigheden ikke kan godtgøre et sagligt formål med abonnementet og ikke vil opsige abonnementet, kan du rette henvendelse til CPR-kontoret og bede om at abonnementet slettes. CPR-kontoret vil herefter træffe en afgørelse om, hvorvidt abonnementet skal slettes. Ved denne afgørelse vurderes det, hvorvidt virksomheden eller myndigheden må antages at have et sagligt formål med at abonnere på dine oplysninger.