Migrering af CPR systemet

Publiceret 11-09-2013

CPR Kontoret har i samarbejde med sin leverandør CSC Danmark A/S gennem det sidste halvandet år arbejdet på en migrering af CPR systemet fra den nuværende mainframe platform til en ny Linux platform.

Det sker som led i CPR-Kontorets udviklingsplan for CPR-systemet, som skal den bedst mulige drift og vedligeholdelse af CPR-systemet.

Migreringen er her i september måned gået ind i de sidste udviklings- og testfaser med henblik på, at migrering til Linux sker den 15. december 2013.

Myndigheder og virksomheder, som har system til system integration til CPR via produkterne CPR Direkte, CPR Services og CPR SOAP services, skal som følge af migreringen foretage en række mindre tilpasninger i eget it-system. Der skal således kaldes en ny  IP adresse og portnumre, ligesom password skal opbygges på en ny og sikrere måde.

Myndigheder og virksomheder, som modtager udtræk (batch) filer fra CPR, skal ligeledes foretage en række ændringer i deres it-systemer. Bl.a. vil batch efter migreringen alene kunne tilgås via FTPS og SFTP.

CPR-Kontoret har i disse dage udsendt breve til de berørte myndigheder og virksomheder.

Læs disse breve nedenfor og følg med på www.cpr.dk, hvor der løbende vil blive informeret om migreringen.

Husk at sætte abonnement på nyheder på www.cpr.dk. Du skal selv forny dit abonnement efter den 16. september 2013, hvor CPR-kontorets nye hjemmeside er taget i brug.

Download "Brev_cpr_direkte.pdf" her

Download "Brev_cpr_services.pdf" her

Download "Brev_cpr_udtræk.pdf" her

Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbreve:

Ved tilmelding af et nyhedsbrev giver du samtidig samtykke til, at CPR-administrationen indsamler og behandler oplysninger om bl.a. din mailadresse.