Hermed fremsender Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienteringsbrev – 2005/2 om folkeregistrering, der indeholder en orientering om følgende punkt:
Inddragelse / repræsentation af forældre m.v. ved anmeldelse af flytning af børn.
For børn vil det typisk være forældremyndighedens indehaver, værgen eller en institution, som anmelder flytning til CPR på vegne af barnet.
I CPR-lovens § 13, stk. 2, er der fastsat en høringsprocedure ved indenlandske flytninger, hvorefter kommunalbestyrelsen inden registreringen af en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bopæl med begge forældre, skal give en ikke medflyttende forælder mulighed for at udtale sig, hvis vedkommende ikke er (med)underskriver af flytteanmeldelsen. Tilsvarende gælder inden registreringen af en flytning for et barn, som hidtil har haft fælles bopæl med den ene af forældrene, hvis denne forælder ikke flytter med og heller ikke er (med)underskriver af flytteanmeldelsen.
Procedurekravet i § 13, stk. 2, skal dæmme op for flytteanmeldelser for børn, som ikke svarer til de faktiske forhold. Formålet med CPR-lovens § 13, stk. 2, er således at forhindre registrering af flytninger af børn, der ikke er rigtige. Meningen med bestemmelsen er derfor ikke, at et barns adresse i CPR kun kan flyttes, hvis begge forældre er enige, men derimod, at kommunen skal have mulighed for at opdage ukorrekte anmeldelser ved, at begge parter har mulighed for at udtale sig, før kommunen afgør, om flytningen kan registreres. Høringspligten i § 13, stk. 2, gælder således, uanset hvem der har forældremyndigheden over barnet .
Det har imidlertid ikke med § 13, stk. 2, været tilsigtet, at bestemmelsen udtømmende skulle regulere høringspligten i sager om indenlandske flytninger, ligesom bestemmelsen ikke umiddelbart omfatter anmeldelse af ind- og udrejse.
Det skal således i hver enkelt sag om ændring af et barns bopælsregistrering overvejes, om der efter anden lovgivning skal foretages en høring af/inddrages andre end den, der anmelder flytningen. Baggrunden herfor er særligt partshøringsreglerne i forvaltningsloven og reglerne om forældremyndighed.
Ministeriet skal derfor påpege, at det i tilfælde, hvor den ene forælder har ene-forældremyndigheden, alene er denne forælder, der kan repræsentere barnet. Denne forælder skal derfor som udgangspunkt altid inddrages i afgørelser vedrørende barnets registrering, uanset om sagen vedrører en indenlandsk flytning eller en ind- eller udrejse.
Som et aktuelt eksempel herpå, kan nævnes en sag, hvor et barn boede i Sverige sammen med sin moder, som var eneindehaver af forældremyndigheden. Under et ferieophold hos faderen i Danmark anmeldte faderen indrejse for barnet fra Sverige til Danmark, hvilket blev registreret af den danske kommune, uden at det blev søgt oplyst, om faderen havde del i forældremyndigheden. Moderen, der var eneindehaver af forældremyndigheden, blev ikke orienteret om sagen og havde således ikke mulighed for at medvirke til at belyse sagen og blev ikke oplyst om klageadgang. I denne sag burde kommunen have afklaret, hvem der havde forældremyndigheden for at kunne behandle sagen korrekt. Det skal tilføjes, at det ved internordiske flytninger er særligt vigtigt at få afklaret spørgsmålet, da en dansk afgørelse om registrering som indrejst direkte medfører en registrering som udrejst i Sverige.
Selvom der er fælles forældremyndighed, kan den ene forælder i et vist omfang agere på vegne af begge. Hvorvidt dette er tilfældet vurderes konkret. Mere væsentlige spørgsmål kræver som udgangspunkt enighed mellem forældrene.
Som et eksempel på, hvor det ved fælles forældremyndighed kan antages, at den ene forælder kan agere også på vegne af den anden, kan nævnes den situation, hvor den ene forælder bor alene sammen med børnene i Danmark. Hvis denne forælder på et tidspunkt anmelder flytning for sig selv og børnene til en anden adresse i Danmark, er det ministeriets opfattelse, at det ikke er nødvendigt at partshøre den anden forælder, medmindre kommunen konkret er bekendt med, at denne ønsker at blive inddraget i sagen.
Det er derimod ministeriets opfattelse, at en anmeldelse af indrejse/udrejse af et barn, som hidtidigt har boet sammen med begge forældre, ikke kan betragtes om en handling, hvor den ene forælder kan forventes at kunne repræsentere den anden forælder. Der skal derfor i sådanne situationer som udgangspunkt altid ske partshøring af den anden forælder, hvis dette er muligt.
På baggrund af ovenstående skal ministeriet derfor henstille, at kommunerne i sager om ændring af børns adresser, både ved indenlandske flytninger og i sager om ind- og udrejse, er opmærksomme på, hvem der repræsenterer barnet, og hvem der skal inddrages i sagen herom.
Dette orienteringsbrev kan i lighed med tidligere udsendte orienteringer om folkeregistrering findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside på adressen: www.im.dk
Med venlig hilsen
Birgitte Mikkelsen